 |
 |
|
 |
 |
|
|
 |
Benedello set mod vest fra dalen
Casa Columbus
"Casa Columbus" er en charmerende ferielejlighed med enestående udsigt og beliggende i en helt nyrenoveret ejendom, "Casa Con Vista" midt i landsbyen Benedello, ca 50 km vest for Bologna. Ud over Casa Columbus har ejendommen 4 andre private lejligheder og en hyggelig lokal cafe i stueetagen. Vi befinder os i regionen Emilia Romagna, kendt som "Italiens spisekammer", som ligger lige syd for Po-Sletten og nord for den mere turistede Toscana region.
Casa con Vista er en flere hundrede år gammel ejendom i den italienske landsby Benedello, som i perioden 2007-2009 blev totalt renoveret af vores dansk/italienske venner. Danskeren Charlotte Twen Hansen driver den kendte Agroturismo, Duo Papaveri (
www.duepapaveri.com
), med tilhørende restaurant (dog kun mod forudbestilling) der ligger et (langt) stenkast fra Benedello, lidt nede ad bjerget.
"Casa Columbus" er en arkitektonisk perle i tre plan, holdt i den italienske farveskala. Man kommer ind i en flot højloftet stue med køkken, spisekrog og brændeovn. Fra stuen er der adgang til en stor møbleret hems. Underetagen rummer soveværese og toilet og bad.
Fra stuen og soveværelset er der en pragtfuld udsigt mod øst over dalene nedenfor landsbyen. Om aftenen i klart vejr glimter lysene over Po-sletten, et betagende skue, som parres med naturens stilhed.
Nyd et glas vin og din mad på den vestvendte terrasse uden for køkkenet.
Har man lyst kan man se fjernsyn oppe på den møblerede hems. Her finder man også en stor dobbeltseng.
I underetagen er der et charmerende soveværelse og fuldt
udstyret bad og toilet. Begge rum har en fantastisk udsigt.
Lejligheden er møbleret med smukke ting fra ejerens tid i Asien og Afrika.
Indenfor relativ kort køreafstand finder man de store kulturskatte og turist attaktioner i Firenze, Lucca, Bologna og Pisa. Efter at have set sig mæt på alle kunstværkerne kommer man tilbage til freden i Benedello og Pavullo, som stadig er helt uberørt af turisme.
For den sportsorienterede er der i området rige muligheder for golf, svæveflyvning, vandreture, ridning, mountain bike og Ferrari museet i Maranello er også et besøg værd. Om vinteren tilbyder det nærliggende skisport sted Cimone gode slalom og langrendmuligheder.
Leje af "Casa Columbus"
Har du lyst til at leje "Casa Columbus" henvend dig enten til agenturet Italiensformidlingen: Mail:
info@italiaformidling.dk
eller til ejeren, Lise Børresen, Mail:
liseborresen@hotmail.com
Leje i een uge for to personer (fra lørdag til lørdag) koster 4.000 kroner, og for 4 personer er lejen 5.500 kr.
Prisen inkluderer el/vand/sengetøj/håndklæder.
Derudover skal der betales 50 euro til rengøring som betales kontant til ved ankomst.
Adgang til high speed wireless internet koster 20 € / uge.
Brænde til lejlighedens brændeovn kan købes af viceværten (8 euro for en stor kurv).
I fyringssæsonen betales der ekstra for opvarmning af lejligheden.
|
|
|
 |